Planen denne weekend var 3 dages tur på Nordsøen, men første dag blæste væk, så det blev afkortet til 2 dage.
Selvom Ulrik og jeg lige har været til Predator cup en hel weekend, så var fiskefeberen ikke helt kureret, så en aftentur i båden efter aborre var meget oplagt.
Det er et virkeligt actionfyldt fiskeri, når man først finder fiskene.
Jeg fiskede på en grund der er 2-3 meter dyb, så Shadow rap deep og Shadow rap shad deep var oplagte valg til hurtigt at afsøge en masse vand.
Da jeg først fandt aborrerne, var de virkelig i hugget, og der var stort set fisk i hvert kast.
Det skete endda et par gange, at der var 2 fisk i samme kast, men kun på Shadow rap, da den er længere end Shadow rap shad.
Woblerne blev fisket på en 7 fods 13fishing Omen Black i 5-20 gr, som er en virkelig lækker let spinnestang med hurtig topaktion, som er velegnet til de små twitch med wobleren, som oftest resulterer i, at hugget falder.
Dagens agn var Shadow rap deep i farven ROL og Shadow rap shad deep i den nye farve BLK.
Det blev til mange fisk, med de største lige over kiloet