Årets første måneder har mest stået på blæsevejr, så da der blev lovet et lille hul i vinden søndag fra 6 til 12 stod jeg selvfølgelig klar med vertical grejet fra 13fishing og de 2 stk’s 15 Solix skærme til at lokalisere fiskene.
Jeg sejlede ud 5.40, og selvom vinden var lidt til den kraftige side, lå der kl 5.53 årets første sandart i vejeslyngen.
Sandarten var det første ekko jeg fiskede til, og fisken steg resolut til den store Storm jig, og indhalerede den uden tøven.
Fisken huggede på 12 meter vand, så jeg fightede den meget forsigtig for at sikre at den ikke fik tryk. Der kom en tromletyk sandart til overfladen, som hurtigt blev håndlandet med et gældgreb. Vægten sagde 7,06kg, så det var en fantastisk første sandart.
Vertikal sættet bestod af Black Muse casting i 10-30gr fra 13fishing.
Hjulet var Concept Z SLD påspolet Sufix 131 i 0.12, og leaderen var sufix fluorocarbon i 0.71, for at skærme mod geddetænder. Og det blev der også brug for. Udover sandarten fik jeg 3 fine gedder op til 5 kilo. Desværre mistede jeg både en tung gedde og en tung sandart efter få sekunders fight.
Udover Storm jig prøvede jeg også en Storm T-bone jig i 18 cm, og den stod for 2 af gedderne.
Det blæste op lidt før 12, så jeg måtte takke tidligt af, men man kan vist heller ikke ønske sig mere af 6 timers fiskeri.