Hele sommeren har jeg en jerkbait stang rigget op med Rapala’s Haku. Den står altid klar i holderen på værelset med fiskegrej, så jeg bare kan snuppe den, og tage ud at fiske en kort tur.
Sidst det var tilfældet, havde jeg kun tid til at gå 1/3 rundt om den lille sø, så det blev vel til højst 45 minutters fiskeri. Alligevel blev det til 2 gedder, en pjevs og en lidt bedre på 5,5 kilo, som leverede en stærk fight i det lune vand. Mega underholdende og Haku’s unikke release system fungerede perfekt i begge tilfælde, så jeg bare kunne koncentrere mig om at nyde fighten.