Hvor jeg dog elsker mit Humminbird Solix instrument! Det har bare resulteret i så mange flere fisk.
Efter Ulrik havde været på søen og fortalt om gode lodninger og massere af hug, måtte jeg selv på en aftentur.
Det udviklede sig til rent Bonanza fiskeri. Fra jeg startede kl 18 og frem til kl 21 fik jeg samtlige fisk, som jeg fiskede på, til at hugge. Nogle af dem krævede godt nok 5-10 minutters lokkende bevægelser med Storm jiggen, men alle huggede – helt vildt.
Det første ekko tikkede ind efter blot 10 minutters sejlads, jiggen røg i dybet, og et par minutter efter faldt første hug. Da fisken blev kroget på dybt vand, skulle den fightes forsigtigt, for at undgå dykkersyge, og det resulterede i, at jeg et par gange undervejs måtte slippe presset helt på fisken. Kort efter brød en sandart på 7,6 kg overfladen, hurtigt billede, og fisken svømmede retur – så var turen igang🎣
De næste timer bød på underholdende fiskeri af aggressive gedder, med indslag fra aborre, når jeg sejlede forbi en stime af dem. Det blev også til en sandart mere omkring de 4 kilo.
Efter kl 21 blev fiskene lidt sværte at få i tale, men jeg vil tro, at det stadig var over halvdelen der huggede, så helt skidt var det ikke.
Ulrik ringede kl 22 og skulle have en turrapport, og lige da jeg havde taget telefonen tikkede et godt ekko ind på Solix’en, og jeg kunne fortælle Ulrik, at jeg lå og fiskede på en god sandart.
De næste 10 minutter sad jeg så med en hånd på motoren, en på vertikalstangen, og mobilen klemt mellem skulder og kind, i forsøget på, at få fisken til at hugge.
Til sidst faldt hugget, og Ulrik fik en live-rapportage fra fighten, der resulterede i en sandart på 6,2 kg.
På vej mod land tikkede et par gedder mere ind, som også lige måtte en tur til overfladen og vende.
Totalt blev det til 3 sandart, 12 gedder og et par håndfulde aborre