Lige inden karperne gik på leg, havde jeg en tur efter dem. Faktisk var nogle af karperne allerede begyndt på legen, og de fleste andre cruisede rundt i overfladen, og var bestemt ikke interesserede i mad.
Ikke de bedste forudsætninger for at få fisk på måtten, men nu var jeg jo taget afsted, og så måtte jeg bare gøre hvad jeg kunne. Spottet jeg skulle fiske, havde et tyndt lag grøde, og derfor blev der fisket med chod-rig. Rigget bestod af Sufix 0,40 fluoro Carbon og en VMC Carp 7021, som er en vanvittig skarp krog med helt lige spids. Derfor sætter krogspidsen sig lidt, så snart karpen samler den op, også selvom der ikke er direkte kontakt til blyet. Når krogen først har sat sig lidt, så kan karpen ikke komme af med den igen😁
Turen resulterede kun I en enkelt fisk som midt om natten leverede et “screaming run”, og det var en lille tyksak på 11,2 kg – fedt at det lykkedes trods de besværlige omstændigheder.