I weekenden fik jeg prøvet noget af mit nye grej af på aborre, og det var virkelig noget jeg havde set frem til.
Jeg fik prøvet et nyt spinnesæt og et nyt baitcaster.
Mit nye baitcaster blev klart anvendt mest, og jeg er virkelig blevet fan af multihjul til det lettere fiskeri. Hjulet er et Curado 151hg DC, og det er spolet op med sufix X8 i 0,108. Fordelen ved multihjul er, at det giver meget mere kontrol, både i kastet og under indspinning.
Der var flere farver der gav fisk denne dag
Spinnesættet består af et Sustain 2500 og en Zodias stang med kastevægt på 5-18 gr. Jeg har købt denne, lidt stivere stang, for bedre at kunne overføre små twitch til agnen, og hjulet er købt med lav udveksling for bedre at kunne arbejde med de mange spinstop og små jerks.
1360 gr var dagens største, Shadow Rap Deep🔥
På begge stænger blev der fisket med Shadow Rap i den dybdegående version, og jeg fik en del fisk uden at det var vildt fiskeri. Stort set alle fisk blev taget i spinstop, og jeg fik vel en håndfuld over kiloet.