Kalenderen er lidt fyldt for tiden, men en eftermiddag, med min absolutte favorit jerk, kunne jeg lige klemme ind.
Dem der kender bare lidt til mit fiskeri ved, at der er take om Rapala Subwalk. 

Rapala har udgivet nye farver på subwalk i forbindelse med, at de udgav deres nye serie af geddeagn

Der er mange grunde til, at det er favoritten. Det vigtigste er, at den er hamrende effektiv. Næsten lige så vigtigt er at den går lige i overfladen, og man derfor får nogle fede takes, hvor man ofte ser fisken tage agnen i en kæmpe hvirvel. Og for det tredie fordi den er nem at fiske. Der skal stor set intet til at lave jerket, faktisk kan det laves med en spinnestang, modsat mange andre jerks, hvor der skal benyttes et kosteskaft, for at få agnen til at gå ordenligt. Denne eftermiddag blev den fisket på en Shimano Technium 28-84 gr kombineret med et Tranx 301 lavprofil baitcaster.


De fisk jeg så denne eftermiddag gik alle til stålet, så der var fin underholdning, hvilket var rart, da størrelserne ikke var imponerende.