April er måned for tykke sandarter, men også måned for max besværligt fiskeri efter dem.
2. April var jeg på årets første vertical tur. Bevæbnet med humminbird SOLIX og Storm Joker vert jig’s, front- og hæk monteret Minn Kota’er og 400 AH batterikapacitet. Vejrudsigten var ændret fra god til tvivlsom, så der skulle helt sikkert bruges noget energi på at holde båden oven på ekko’erne.
På hele dagen blev det kun til 3 hug, og første hug kom efter 5 timer på vandet, og det hug missede jeg i tilslaget☹️
De næste 2 hug resulterede i fast fisk. Første fisk huggede lige med det samme jiggen kom ned til den og fighten resulterede i en rogntung fisk på 4,88 kg.
Næste hug fik jeg efter at have ligget oven på fisken og fisket i 10 minutter, taget billeder af ekkoet på instrumentet og skiftet jig 3 gange, og selvom det var en mindre hanfisk var glæden over at lykkes med den stor.