Planen denne weekend var 3 dages tur på Nordsøen, men første dag blæste væk, så det blev afkortet til 2 dage.
Fredag aften mødtes vi i Thyborøn ved skibet Bodil, og næste morgen lå vi et godt stykke sydvest på i læ for vind og dønninger.
Vi fiskede på 50-60 meter vand hele dagen, og fangede fint med torsk og langer.
Til at presse langerne væk fra vraget brugte jeg en Okuma Cortez 30-50 lbs stang, og den gjorde et fremragende stykke arbejde.
Da alle have rigeligt fisk, valgte vi at at sejle på dybt vand efter store langer til dag 2, selvom det betød en lang tur ind, og dermed kortere fisketid. Vejret var helt perfekt dag 2, nul strøm og havblik
Mit rig til langer er bundet på en kombi af 1.0 0.70 og 0.60 mm Sufix Superior Leader. Ofte er det blyet der sætter sig i vraget, og derfor sidder blyet på en stump 0.60 line, som knækker først. Str. 8/0 9291PS VMC krog er bundet på 1.00 mm line for slidstyrke med langernes tænder, og endeligt sidder der en stump 0.70 som knækline, da jeg ellers ikke kan knække linen ved bundbid. Hovedlinen er 0.28 sufix832
Første vrag på det dybe vand indeholdt store mænger af langer og det var rent Bonanza fiskeri. Det blev til 8 langer over de 10 kilo. Vi fik også et par små katte og rødfisk. Vi lå længe på dette vrag, så vi nåede kun et vrag mere før vi skulle sejle ind. Dette vrag havde også fint med langer, men i lidt mindre størrelser. Der kom dog lige en måler lange mere.
Jeg ramte desværre ikke nogen af de store langer, men var klart den, der fik flest antal fisk
De store langer vejede 10,4 – 10,5 – 11,3 – 12. 12,3 – 13 15,8 – 16 og 16,8kg