Normalt er vinters torske fiskeri præget af meget lidt finesse. Tunge pirke og kraftige pirketag plejer, at være vejen frem, og det var da også metoden vi startede med på vores sidste torsketur.
Torsk var der egentligt rimeligt mange af, men i stedet for at stå i buler, som de typisk gør, var de godt spredt henover bunden.
Vi prøvede at fiske lidt forskellige pirke metoder og med lidt lettere pirke samt diverse ophængere, men torskene var meget lidt interesserede i at hugge denne dag.
Til sidst bandt vi et helt nyt rig på Sufix 0.70mm Superior Leader, bestående af en super skrap 9617PS med en sprutte monteret 25cm over et 200 gr dråbebly, og endte på den måde med et meget tungt Drop Shot rig.
I første omgang gjorde dettte tackel ikke den store forskel, men da jeg prøvede at slæbe det hen over bunden, og derefter holde en lang pause, var der endelig en torsk der forbarmede sig, og valgte at inhalere sprutten.
Vi forsatte med at bruge denne metode, og samtlige fisk vi fangede, huggede i de lange pauser. Vi fik godt med fisk på den sidste del af turen og jeg lykkedes med den største omkring de 7 kilo.