Nu skulle det prøves! Aborrefiskeri, men i bedste Amerikanske bass-fishing stil.
Jeg har set en del YouTube, hvor stort set alle bruger fluorocarbon som hovedline, men har ikke rigtig kunne finde årsagen, så jeg måtte selv prøve det af.
Det blev selvfølgelig på topsættet fra 13Fishing bestående af Muse Black casting 5-20gr og Concept Z baitcaster. Linen blev sufix advance fluorocarbon i 0,235mm.
Lad mig sige det med det samme – Det var en kæmpe succes, men fluorocarbon og baitcaster var ikke en nem kombi for mig, og der kom en del overløb i løbet af dagen. Måske er det bare tilvænning, men jeg synes at fletline er noget lettere at kaste med.
Rigget skulle selvfølgelig også være amerikaner stil, så det blev et dropshot rig med VMC’s Texas hook str. 2 og agn fra 13Fishing – “My name’s Jeff” i farven Irishman, som klart er min favorit.
Der skulle ikke gå mange kast før jeg fik første hug på det nye setup.
Igen blev der i bedste bass fishing stil givet lidt løsline inden tilslaget blev sat. Mega fedt og stangen krøllede helt sammen.
Fisken fightede tungt og tog lange udløb, så den lille knarre i hjulet sang lystigt.
Da det var første fight på fluorocarbon var jeg lidt i tvivl om fiskens størrelse, men det var helt sikkert et større eksemplar.
Faktisk fightede den så hårdt, at jeg mistænkte den for at være fejlkroget. Fisken samlede også en stor klat grøde op under fighten, men til sidst kunne jeg sikkert håndlande en mega aborre på 54cm og 2,02 kg. Mega succes på det nye setup, og så var det helt lige meget, at resten af turen kun gav 2 mindre fisk