My Name’s Jeff fra 13Fishing er en flydende jig. Når en flydende jig monteres på et jighoved vil jig kroppen stå lodret op fra bunden, og ligne en lille fødefisk, der finder mad på bunden, og de er virkelig noget, der kan trigge rovfiskene.
Desuden er en agn der står op fra bunden noget lettere at inhalere frem for en agn, der ligger fladt på bunden.
Som I sikkert kan regne ud var dette netop agnen til aborre på min sidste tur. Jeg fiskede aborre i en til halvanden time med farven RI (Royal Irishman), og det blev til 15-20 fisk. Langt de fleste var omkring 6-700 gr, men det blev også til et par rigtig flotte fisk over kiloet, med en smuk højrygget fisk på 1760 gr. som den største.
Fiskeriet foregik på en skrænt på 8-9 meters dybde og derfor var jig kroppen monteret på et 14 gr VMC jighoved. Hele rigget blev igen fisket på stang og hjul fra 13Fishing – Muse Black casting 5-20 gr og Concept Z baitcaster